Fejø Cider®
Fejø Cider® producerer kvalitetscider baseret på ren natur og en tusindårig europæisk cidertradition.
Fejø Cider er utæmmet og sofistikeret. Den er lavet på udvalgt, hånd-høstede cideræbler fra egne økologisk dyrkede plantager.
Den er vildgæret på eget cideri på den yderste spids af Fejø, og de fine bobler er dannet gennem spontan flaskegæring.
Hele året sælger vi engros, både i og uden for Danmarks grænser, men når sommersolen skinner over Fejø, omdanner vi en del af cideriet til sommerbutik med direkte salg og gode mængderabatter.
Velkommen i sommerbutikken!
Smag på Fejø - ganske gratis
I sommerbutikken finder du flere varianter af vores prisvindende Fejø Cider®. Vi har cider til enhver årstid, enhver anledning og enhver ret.
Herudover finder du hele cideræblepaletten: Poiré (pærevin), Pommeau (hedvin), æblebrændevin, Gastrik, Soleralagret balsamico og frugt-eddiker. Du kan også finde vores bog, den cidro-gastronomiske rejsebog ’Cider i Europa’.
Til børnene og deres voksne er der ikke mindst æble-is og æblemost.
Endelig, fra vores samarbejdspartnere sælger vi mundblæste glas fra Orranäs, keramik fra SaraCeramica og Calvados AOC Pay d’Auge fra topproducenten Adrien Camut.
Åbningstider
24. juni – 6. august
Alle dage 11.00 – 18.00
Andre ting du bør vide om vores sommerbutik ...
EN, FR and DE is spoken.
Alle vores cider produkter er fra eget, økologisk Fejø-jordbrug. Vores plantager er faktisk Danmarks ældste og største plantager med ægte cideræble- og poirépære-sorter.
Husk: Hvis I er mere end 12 personer til smagning, så meld gerne jeres ankomst i forvejen på mail eller telefon (se under kontakt).
Udenfor vores åbningstider er vores vejbod med øko-æblemost altid åben for høflig selvbetjening.
Lyt til podcast om Fejø Cider®
….pssst! Hør journalist Stine de Klaumans podcast om Fejø Cider®. Du kan finde den via din podcast app, eller lyt med her: